Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Efter anførerens farvel: Nu har klubben truffet sin beslutning

Rhein-Neckar Löwen har fundet afløseren for Patrick Groetzki – men klubben vælger en anderledes løsning med hele to anførere.

Rhein-Neckar Löwen har fundet klubbens nye ledere efter sommerens farvel til mangeårige anfører Patrick Groetzki.

Den tyske Bundesligaklub har nemlig valgt ikke at udpege én, men hele to spillere til rollen.

Det bliver Jannik Kohlbacher og David Späth, som fremover skal dele anførerbindet. Begge er tyske landsholdsspillere og har samtidig været en del af Löwen i flere år.

Cheftræner Maik Machulla forklarer beslutningen med, at begge spillere har stærke personligheder og kvaliteter, der gør dem velegnede til at gå forrest.

Kohlbacher havde allerede erfaring som viceanfører i sidste sæson, mens Späth glæder sig over at skulle dele ansvaret med en spiller, han har kendt i mange år.

“Vi vil gå forrest som ledere, men samtidig have et åbent øre og være holdets stemme”, siger Davis Späth til klubbens hjemmeside.

Dermed bliver det en ny model for Rhein-Neckar Löwen, der efter Groetzkis afgang går ind til sæsonen med et delt lederskab.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder