Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Efter HØJ-skifte: Jannick Green får ny rolle i anden klub

Efter sommerens skifte fra PSG til HØJ Elite får Jannick Green nu også en rolle i en anden klub.

Den rutinerede målvogter bliver nemlig også en del af Virum-Sorgenfri Håndboldklub som målvogtertræner, hvor han skal arbejde med udviklingen af klubbens unge målmænd. Det skriver klubben på sin Facebook-side, og uddyber:

“I Virum-Sorgenfri Håndboldklub tror vi på, at de bedste udviklingsmiljøer skabes af dygtige mennesker. Mennesker med erfaring. Passion. Og lysten til at give deres viden videre.

Derfor er vi utroligt stolte over at kunne byde Jannick Green velkommen som ny keepertræner i VSH.

Med erfaring fra det danske landshold og mange år i europæisk tophåndbold kommer Jannick med en viden og indsigt, som bliver en stor gevinst for vores unge målmænd.

For os er det endnu et skridt i ambitionen om at skabe de bedst mulige rammer for udvikling. Vi ønsker at omgive vores spillere med dygtige mennesker, der kan inspirere, udfordre og være rollemodeller – både på og uden for banen,”.

Mathias Andersen, der er sportslig ansvarlig i klubben udtaler følgende:

“Vi er utrolig stolte over, at en profil som Jannick Green har valgt at blive en del af VSH. Han kommer med erfaring fra allerøverste niveau, og det giver vores unge målmænd en helt særlig mulighed for at lære af én, der selv har stået i de situationer, de drømmer om. Samtidig passer Jannick rigtig godt ind i den kultur og det udviklingsmiljø, vi ønsker at skabe i klubben.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder