Tyskland spillede sig mandag videre til EM’s hovedrunde efter en 34-32-sejr over Spanien, men efter kampen var det ikke kun spillet på banen, der fyldte.
Landstræner Alfred Gislason blev igen spurgt til den kritik, playmaker Juri Knorr fremsatte efter nederlaget til Serbien – og svarede med et stik til pressen.
”Han kom jo hen til mig bagefter, og som altid hos jer, tager man en halv sætning ud af flere, fordi den passer jer,” lød det fra den 66-årige til ZDF, der gav medierne skylden for at puste til udtalelserne. Samtidig understregede han, at kritikken ikke havde skabt intern uro,
”Jeg havde overhovedet ikke noget problem med det, han sagde. Vi taler sammen jævnligt.”
Ifølge Gislason er forholdet til Knorr helt uproblematisk.





























