EHF: Ikast er favoritter til at vinde European League - men er i dødens pulje
Ikast spillede sidste år Champions League, men er i år med i European League.
Midtjyderne er havnet i gruppe B med norske Sola, tyske Dortmund og rumænske Râmnicu Vâlcea.
EHF har lavet en powerranking over de hold, man tror kommer længst i turneringen.
Her ligger Ikast nummer et.
Markéta Jerábková, Stine Skogrand, Ingvild Bakkerud og Ane Høgseth fremhæves som nøglespillerne på holdet, mens klubbens styrker i begge ender af banen også er værd at bide mærke i, inden EL begynder i næste weekend.
Ikast er imidlertid havnet i en pulje, der er mere end bare lumsk.
Ikasts gruppe er uden sidestykke den sværeste i EL, hvis man spørger EHF.
Nummer to og nummer tre på EHF's powerranking er Sola og Dortmund, begge en del af gruppe B, hvor Ikast er med.
Rumænske Râmnicu Vâlcea er nummer seks på powerrankingen ud af de 16 hold, der er med.