Forud for finaleweekenden i Herning gør EHF-præsident Michael Wiederer status over EM 2026 – og hans dom er klar: Turneringen har været en sportslig succes med høj intensitet, større spændvidde i topniveauet og et klart løft i den samlede kvalitet.
Set fra et sportsligt perspektiv fremhæver Wiederer især spillernes kompromisløse tilgang. Også kampe uden direkte betydning for medaljer eller semifinaler er blevet spillet med maksimal indsats, hvilket ifølge EHF-præsidenten er noget, publikum tydeligt værdsætter. Det handler om ærlighed i spillet, tempo og viljen til at kæmpe til sidste sekund – elementer, der har kendetegnet store dele af turneringen.
Et af de mest markante træk ved EM 2026 er ifølge Wiederer den øgede balance mellem nationerne. At tidligere europamestre som Frankrig og Spanien er røget ud før semifinalerne, ser han ikke som et tegn på svækkelse, men som et bevis på, at toppen i europæisk håndbold er blevet bredere. Mindre nationer har bidt fra sig, nye hold har taget skridt frem, og selv de største favoritter har vist sig sårbare. Det højere tempo og den større taktiske variation har gjort kampene mere attraktive – og sværere at forudsige.
En anden faktor, der har løftet intensiteten, er kampen om placeringer med betydning for VM-kvalifikationen. Da også placeringer uden for medaljekampen har haft konsekvenser, har både indledende runde og mellemrunde været spillet med fuld alvor. Det har ifølge Wiederer været med til at sikre, at der reelt ikke har været “ligegyldige” kampe i turneringen.
På det organisatoriske plan peger EHF-præsidenten på dommerområdet som et fokuspunkt. Nye dommerpar har fået chancen, og præstationerne vurderes overordnet positivt, selvom fejl naturligt følger med i et spil, der bliver hurtigere og mere komplekst. Netop derfor står en ny dommer- og officialsstruktur øverst på dagsordenen i EHF’s eksekutivkomité. Teknologi som videodømmekraft, mållinjeteknologi og andre støtteværktøjer fylder mere end tidligere og kræver både klare rammer og systematisk uddannelse.
Samtidig arbejder EHF med at styrke spillernes indflydelse gennem etableringen af et Players’ Board for både kvinde- og herrespillere. Målet er at skabe en mere direkte og repræsentativ dialog mellem spillere og forbund, da spillerrepræsentationen i dag varierer betydeligt fra land til land.
Kritikken af, at de samme lande ofte er værter for slutrunder, afviser Wiederer som et udtryk for praktiske realiteter snarere end favorisering. Skandinavien og Tyskland råder over arenaer, organisation og publikumsgrundlag, der sikrer fyldte haller og økonomisk bæredygtige events. Det er ifølge EHF afgørende for sportens synlighed og kvalitet. Samtidig understreger han, at nye værtslande er på vej, herunder Portugal og Tjekkiet, ligesom kvindernes EM bevidst er blevet organiseret med flere værter for at bringe flere nationer i spil.
For Wiederer er konklusionen klar: Moderne håndbold handler om balancen mellem sportens DNA og den samlede oplevelse. Når tempoet er højt, niveauet jævnbyrdigt, og rammerne professionelle, får fansene det, de kommer for – og netop derfor mener han, at EM 2026 har ramt noget helt rigtigt.
