Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

EHF rangerer Champions League-favoritterne: Team Esbjerg i top fire – Odense lige udenfor

Győr topper EHF’s power ranking før Champions League, mens Team Esbjerg indtager fjerdepladsen og Odense Håndbold følger som nummer fem.

EHF har placeret Győri Audi ETO KC øverst på sin power ranking forud for den nye Champions League-sæson. Metz Handball følger på andenpladsen, FTC-Toyota Kovács er nummer tre, mens Team Esbjerg indtager fjerdepladsen og Odense Håndbold følger lige efter som nummer fem.

Győr går ind til sæsonen med Thale Rushfeldt Deila og Sarah Bouktit som markante tilgange. Samtidig er Sandra Toft tilbage fra barsel, mens Anna Lagerquist og Nathalie Hagman har indstillet karrieren, og Kristina Jørgensen er skiftet til Metz.

Metz skal forsvare Champions League-titlen efter en sommer med store ændringer. Johanna Bundsen og Xenia Smits er rykket til Odense, Sarah Bouktit er taget til Győr, og Grace Zaadi er også væk. Til gengæld er Kristina Jørgensen kommet til fra Győr.

FTC’s tredjeplads kommer efter tilgange som Elizabeth Omoregie, Lysa Tchaptchet, Anna Kristensen og Michala Møller. Dermed er forventningerne store til Jesper Jensens mandskab, der flere gange har været tæt på Final4 uden at komme hele vejen.

Team Esbjerg følger som nummer fire. Vestjyderne missede Final4 i sidste sæson for første gang i fem år, men har fortsat Henny Reistad som en central profil. Silje Solberg-Østhassel og Julie Scaglione er blandt de nye navne, mens Rikke Iversen er tilbage fra barsel.

Odense Håndbold må tage til takke med femtepladsen trods en trup med blandt andre Johanna Bundsen og Anna Vyakhireva. Markéta Jeřábková er tilbage efter barsel, og EHF-rankingen placerer dermed fynboerne lige uden for det øverste felt før sæsonstarten.

CSM Bucuresti, Gloria Bistrița og Brest Bretagne Handball indtager de næste tre pladser, mens Borussia Dortmund og Storhamar afslutter top ti.

Har lært af dyrekøbt lektie: Advarer Team Esbjerg før CL-åbning
Tomas Axnér vil undgå en gentagelse af sidste sæsons dyre pointtab, der gav Team Esbjerg en vanskelig vej gennem Champions League.

Stor melding fra Odense-træner: Kan blive verdens allerbedste
Jakob Vestergaard har store forventninger til en Odense-offensiv med Vyakhireva, Jeřábková og Højlund – og sætter ord på, hvor højt potentialet rækker.

Mestertræner for Champions Leauge favoritter om ny sæson: Vi har mistet verdens bedste
Per Johansson skal bygge Gyørs forsvar videre uden Anna Lagerquist, som træneren har arbejdet tæt sammen med gennem flere perioder i karrieren.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder