LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Ekspert måber: - Fuldstændig uvirkeligt

Det danske herrelandshold har spillet noget nær den perfekte angrebshalvleg, og det får ekspert Lars Rasmussen til at måbe.

24 danske scoringer: Intet mindre i første halvlegen mod Tyskland, der modsat har sat 18 mål i netmaskerne.

Mathias Gidsel og Co. har kørt rundt med det tyske angreb, der magteløst har stået tilbage til statister i det fortryllende og nærmest magiske angrebsspil, der har fået taget til at lette flere gange i Jyske Bank Boxen:

- Hvilken første halvleg: Hvilket angrebsspil. Og sikke nogle helt vilde detaljer. Og det vi skal huske er, at vi ikke spiller mod Taiwan, USA eller Grønland. Vi spiller mod Tyskland, som er forsvarende vice olympiske mestre, siger ekspert Lars Rasmussen til HBOLD.dk.

- Det eneste minus er selvsagt den danske defensiv, der har tilladt alt for meget. Der har ikke været mange tacklinger, og Magnus Saugstrup og Co. er slet ikke lykkes med at få sat hårdhed og fysikken forrest, som har kyst de tidligere modstandere.

- Den her kamp minder på mange måder om OL-finalen i sommer i Paris, som vi aldrig glemmer. Lige nu er de danske håndboldherrer godt i gang med at give det danske håndboldpublikum endnu en uforglemmelig oplevelse med det angrebsspil, der er blevet lagt for døren. Vi har gjort fuldstændig, hvad der passer os. 

Simon Pytlick og Mathias Gidsel deler den danske topscorerværdighed med hver seks fuldtræffere. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder