Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ekspert: Sådan vippes Danmark af pinden – måske?

Stefan Kretzschmar mener, at Tyskland har kvaliteten til at vinde VM på hjemmebane i januar. For den tidligere landsholdsprofil bliver mentaliteten og samspillet med publikum helt afgørende.

Tyskland går ind til VM på hjemmebane med store forventninger, og Stefan Kretzschmar mener, at landsholdet har potentialet til at gå hele vejen.

“Jeg tror ikke, vi behøver bekymre os om talentet. Det afgørende bliver holdets mentalitet,” siger Kretzschmar i forbindelse med præsentationen af Dyns VM-dækning.

Ifølge den tidligere tyske landsholdsprofil handler det især om, hvorvidt spillerne tør stå ved ambitionen om at blive verdensmestre og samtidig kan få hjemmebanen med sig gennem slutrunden.

Tyskland vandt senest VM på hjemmebane i 2007, og Kretzschmar håber på en lignende udvikling denne gang. Den første store prøve forventer han dog først for alvor kommer i kvartfinalen.

Heiner Brand, der stod i spidsen for verdensmestrene i 2007, har også store forventninger og har tidligere fremhævet den nuværende tyske generation som en af de stærkeste i årtier.

Danmark går dog fortsat ind til slutrunden som den store favorit.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder