Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Emil Nielsen gentager bedriften og bliver CL-MVP

Emil Nielsen er kåret til årets MVP i Champions League og slutter dermed sin tid i Barcelona med endnu en stor individuel hæder, inden skiftet til Veszprém.

Emil Nielsen slutter sin tid i Barcelona med den største individuelle hæder i Champions League.

Den danske landsholdsmålmand er kåret til årets MVP i turneringen. Dermed overgår han Mathias Gidsel, der også var blandt de oplagte kandidater efter endnu en stor sæson for Füchse Berlin.

For Emil Nielsen er det anden gang, han modtager prisen. Han blev også kåret som Champions League-sæsonens MVP i 2024, og nu gentager han bedriften efter en sæson, der sluttede med endnu en Barcelona-triumf.

I Final4-weekenden spillede Nielsen en afgørende rolle. Først var han med til at pille brodden af Aalborg i semifinalen, og siden gjorde han det samme mod Füchse Berlin i finalen.

Finalen mod det tyske storhold blev samtidig hans sidste kamp i Barcelona-trøjen. Fra den kommende sæson fortsætter Emil Nielsen karrieren i Veszprém.

Dermed forlader han den spanske storklub med både Champions League-trofæet og MVP-titlen i bagagen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder