Der er øjeblikke, hvor ordene kommer langsommere. Ikke fordi de mangler, men fordi de er svære at få ud.
JYSKE BANK BOXEN (HERNING, HBOLD.DK): Emil Nielsen står med det hele samlet foran sig: endnu en triumf, endnu en medalje – og en karriere, der nu har skrevet sig ind i den absolutte top. Alligevel er det ikke rekorderne eller rækken af titler, der fylder mest i øjeblikket. Det er følelsen af fællesskab. Af at være nået hertil sammen med andre.
Med EM-guldet er samlingen komplet. Champions League, OL, VM og EM. Fuld plade.
– Der er fuld plade. Det er sgu stærkt nok. Ja, jeg er glad og stolt. Det har sgu ikke altid været let, så kæft hvor er jeg taknemmelig og glad for at have spillet på så mange dygtige hold, siger Emil Nielsen til HBOLD.dk og den danske presse.
Vejen dertil har ikke været snorlige. En målmandskarriere består af udsving, konkurrence og perioder, hvor intet er givet. Det ved Emil Nielsen bedre end de fleste. Netop derfor fylder stoltheden også mere end selve resultatet.
– Det har været en lang kamp at komme hertil, og jeg er sindssygt stolt af det, jeg har opnået indtil videre, siger han.
Der er en tydelig bevægelse i stemmen, da han sætter ord på slutrunden. Ikke fordi han nu kan krydse den sidste medalje af listen, men fordi måden, det hele blev vundet på, rammer noget dybere.
– Jeg synes jo, at det er ikke nødvendigvis, fordi jeg har fået alle fire, men fordi vi vinder på den måde, vi gør her. Vi er så godt et hold, og vi er så dygtige sammen, siger han.
Spørgsmålet om, hvorvidt det har været en hård og lang kamp, får ham til at trække lidt på skuldrene. Perspektivet er bredere end én turnering.
– Nå, det ved jeg ikke. En karriere går op og ned. Det er bare det, jeg mener. Jeg er bare lykkelig for det. Jeg er bare glad for, at jeg kom hertil, siger han.
I dag står Emil Nielsen som førstemålmand for både det danske landshold og FC Barcelona Handbol – to af de mest krævende og prestigefyldte adresser i international håndbold. Det er ikke noget, han tager for givet.
– Jeg er stolt over at spille i Barcelona-trøjen og at være på det danske landshold. Det er kun to dygtige hold, så ja – jeg har gjort noget rigtigt, siger han.
For Emil Nielsen handler triumfen ikke om at stå alene med hænderne i vejret. Den handler om at have fundet sin plads i noget større.
Om at blive ved, også når vejen er ujævn.
Og om at kunne se tilbage – ikke bare på medaljerne – men på den lange rejse, der gjorde dem mulige.
