Cheftræner Ales Pajovic slår fast, at Pytlick fortsat bliver en nøglespiller, selv om han forlader klubben efter sæsonen.
– Jeg vil fortsætte med at bruge ham indtil den sidste dag, for han er en af de bedste. Sidste år havde vi de her turbulente momenter og snak om, hvorvidt han skulle afsted eller blive. Det var ikke let for os – og heller ikke for Simon, siger Pajovic til TV 2 Sport., der især fremhæver den danske landsholdsspillers professionalisme gennem processen.
Trods lidt lægproblemer i opstarten viste Pytlick lovende takter med otte mål i sæsonens første testkamp mod Skanderborg AGF, hvor det tyske mandskab snuppede en 35-33-sejr.




























