SG Flensburg-Handewitt står foran markante ændringer i bagkæden frem mod sæsonen 2027/28.
Simon Pytlick og Niclas Kirkeløkke forlader begge den tyske storklub i sommeren 2027. Pytlick fortsætter hos Füchse Berlin, mens Kirkeløkke skifter til Fredericia HK.
Til gengæld har Flensburg allerede sikret sig flere profiler til den kommende trup.
De portugisiske landsholdsstjerner og brødre Francisco og Martim Costa kommer begge fra Sporting Lissabon og har kontrakt med Flensburg frem til 2032.
Derudover støder Victor Klöve fra Frisch Auf Göppingen og Viggo Kristjansson fra HC Erlangen til. Thilo Knutzen vender samtidig tilbage efter sit lejeophold i HK Malmö.
Trods Pytlicks og Kirkeløkkes afgange vil der fortsat være flere danskere i Flensburg-truppen. Simon Møller, Emil Jakobsen, Lasse Møller og Emil Bergholt har alle kontrakter, der løber længere end sommeren 2027.
Der er dog fortsat ubesvarede spørgsmål omkring truppen. Kontrakterne med Luca Witzke, Kent Robin Tønnesen og Arnar Freyr Arnarsson udløber efter 2026/27-sæsonen. Det samme gør aftalen med cheftræner Ales Pajovic.
Ifølge Handball-World ser Flensburgs trup til 2027/28 på nuværende tidspunkt således ud:
Målmænd:
Benjamin Buric
Simon Møller
Venstre fløj:
Patrick Volz
Emil Jakobsen
Venstre back:
Martim Costa
Victor Klöve
Marko Grgic
Thilo Knutzen
Lasse Møller
Playmaker:
Aymeric Minne
Højre back:
Francisco Costa
Viggo Kristjansson
Højre fløj:
Aksel Horgen
Domen Novak
Streg:
Emil Bergholt
Blaz Blagotinsek




























