JYSKE BANK BOXEN (HERNING, HBOLD.DK): EM-guldet til Danmark hører til i den sidste kategori – ikke kun for profilerne på banen, men også for dem, der oplevede slutrunden fra bænken, fra sidelinjen og indefra maskinrummet af et landshold i topform.
For Frederik Bo blev EM en måned fyldt med kontraster. På den ene side drømmen om spilletid og afgørende øjeblikke, på den anden side tålmodighed, venteposition og den mentale disciplin, det kræver at være klar, selv når chancen ikke kommer.
Med blot én kamp og knap 23 minutter på banen i den indledende gruppekamp mod Rumænien – og en brændt chance – kunne slutrunden let have sat sig som en frustrerende oplevelse.
I stedet blev EM en fortælling om noget større. Om fællesskab, læring og om at finde sin rolle på et hold, hvor alle bidrag tæller – også dem, der ikke altid kan aflæses på kampstatistikken.
Januar måned har sat sine spor hos Frederik Bo, der nu kan kalde sig europamester.
– Den har været meget spændende. Altså det har været fedt at opleve det. Lidt fra sidelinjen af også. Og kæmpe oplevelse også og få lov til at være en del af hele det her landsholds- ja, kæmpe oplevelse, siger Frederik Bo til HBOLD.dk.
For Hamborg-fløjen har slutrunden givet et sjældent indblik i, hvad det vil sige at være en del af landsholdet – ikke kun under kampene, men også i hverdagen mellem opgør, forberedelser og taktiske møder.
– En rigtig god fest, håber jeg. Men også en masse erfaring, hvordan det er at være med, og hvordan det er udenom og skulle forberede sig, og jeg står helt sikkert stærkere, hvis jeg er så heldig, at jeg skulle komme med en anden gang.
At være i venteposition kræver mere end fysisk form. Det kræver mental styrke at holde sig klar, når spilletiden er begrænset, og netop det blev en vigtig del af Frederiks EM-rejse.
– Det var lidt svært i starten. Men jeg synes, jeg fandt mig godt tilrettet i det og fik en hverdag og fandt en rolle på holdet og støttede op det jeg kunne. Og bidraget med noget humør. Ja, det synes jeg faktisk, at jeg er kommet godt igennem.
Også kampene blev oplevet på en helt anden måde, end når man selv står på banen. Intensiteten forsvandt ikke – tværtimod.
– Jamen det har været helt vildt nervepirrende. Det er virkelig … Som håndboldspiller skal man jo kunne kontrollere sine nerver, når det er tæt, men når man sidder ude på siden og ikke kan gøre noget, så bliver det helt forfærdeligt, og man kan slet ikke være i det. Det er virkelig noget andet at være tilskuer end at være på banen.
Når konfettien er fejet op, medaljerne lagt i skuffen og festen ebber ud, står én ting klart for Frederik Bo: EM-guldet handler ikke kun om den måned, der var – men også om den fremtid, der venter. Slutrunden har givet ham erfaringer, som ikke nødvendigvis kan ses udefra, men som kan vise sig afgørende næste gang muligheden opstår.
At kunne støtte, når man helst vil spille. At kunne holde sig mentalt skarp i usikkerheden. Og at forstå, hvad det kræver at være en del af et hold, der går hele vejen.
Frederik Bo forlader EM med en guldmedalje om halsen – men også med visheden om, at han kan finde sin rolle og bidrage, selv når spilletiden er sparsom. Hvis han får chancen igen, møder han ikke op som ny og uerfaren. Han møder op som en spiller, der har mærket presset indefra – og som ved, hvad det vil sige at være en del af et europamesterhold.
