Füchse Berlin sikrede sig søndag en stærk 33-28-sejr over VfL Gummersbach foran 8.201 tilskuere i Max-Schmeling-Halle.
Selvom Mathias Gidsel trods sygdom leverede en pragtkamp og nettede hele ni gange side om side med fløjspilleren Tim Freihöfer, var det en helt anden profil, der stjal rampelyset hos cheftræner Nicolej Krickau.
I målet diskede den unge keeper Lasse Ludwig op med 15 redninger – herunder flere afgørende indgreb på straffekast – og blev kåret til opgørets store matchvinder.
På klubbens hjemmeside lægger Nicolej Krickau ikke skjul på, hvem der bar hovedæren for de to point i Bundesligaen:
“Det var, som altid mod Gummersbach, en helt utrolig håndboldkamp. I håndbold er der mange små detaljer, man skal holde øje med, men nogle gange er det alligevel relativt simpelt forklaret. I dag er det Lasse Ludwig, man er nødt til at fremhæve. Hans præstation taler for sig selv,” siger Nicolej Krickau og uddyber:
“Samspillet mellem vores forsvar og Lasse gav os et enormt energiboost lige fra start. Det banede vejen for sejren. Jeg er også glad for, at vores straffekasteffektivitet var væsentligt bedre i dag end i sæsonens første kampe. Stor ros også til Hákun (West av Teigum, red.) og Tim – de var der 100 procent mentalt. Jeg er utrolig glad for sejren,” lyder det fra den danske cheftræner.
Opgøret bød desuden på et flot jubilæum for færøske Hákun West av Teigum, der undervejs rundede 200 Bundesliga-mål i karrieren.
Med sejren har Füchse Berlin samlet seks point efter fire runder forud for onsdagens storkamp i Champions League, hvor Emil Nielsen og Veszprém gæster Berlin.
Füchse Berlin var på randen af chok: Reddet i sidste sekund
Lasse Ludwig blev også den store redningsmand mod Stuttgart, hvor han sluttede med 13 redninger og hev kampens afgørende stop frem i de sidste sekunder.
Gidsel gik forrest i vildt drama: Füchse snuppede begge point i thriller
Mathias Gidsel scorede også ni gange i den dramatiske sejr over Stuttgart, hvor Füchse først sikrede de to point helt til sidst.
Krickau hylder forsvarsklippe efter magtdemonstration
Nicolej Krickau fremhævede også defensiven efter Champions League-sejren over Partizan, hvor stærkt forsvarsspil blev fundamentet for Berlins klare 44-33-triumf.





























