Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

GOG sikrer førstepladsen i herreligaen

10 point i 5 kampe er en drømme start for den nye GOG træner Kasper Christensen, som har fået sit GOG mandskab til at være knivskarp og de tog til Skjern med et es i ærmet, som overraskede hjemmeholdet.

GOG har fået en fantastisk start på denne sæson og har efter de første fem kampe forladt banen med maksimum point.

I går aftes vandt holdet 31-29 over Skjern Håndbold, hvilket bringer dem op på 10 point i den danske liga.

Den femte sejr i træk glædede også træner Kasper Christensen, som ikke på noget tidspunkt under gårsdagens kamp mente, at sejren var i fare.

"Jeg synes ikke på noget tidspunkt, at vi for alvor er i problemer. Jeg er med på, at der kommer lidt udfordringer, men jeg er på ingen måde nervøs for det, og jeg synes også, at vi viser coolness igen. Jeg er meget stolt af vores kamp og vores sejr," fortæller Kasper Christensen til TV 2 Sport.

Første halvleg gik også rigtig godt for GOG, og de kunne derfor gå til pause med en føring på 21-16. I anden halvleg kom Skjern tættere på, men aldrig tæt nok.

GOG havde et es i ærmet, som overraskede Skjern-holdet. De startede nemlig kampen med at spille syv mod seks. Kasper Christensen havde succes med taktikken, da syv mod seks-spillet sad lige i skabet.

Skjerns målvogter Christoffer Bonde havde i første halvleg kun én redning.

"Jeg føler ikke, at vi på noget tidspunkt i første halvleg overhovedet rammer noget, hverken forsvars- eller målmandsmæssigt, og det er for dårligt," forklarede Skjerns Christoffer Bonde, der stod noteret for hjemmeholdets eneste redning i første halvleg, til TV 2 Sport.

Efter fem kampe har GOG sikret sig førstepladsen med maksimumpoint.

Næste gang GOG skal i aktion i herreligaen, venter ligaens nr. 2, Aalborg Håndbold. Denne kamp spilles den 5/10 kl. 16 i Gudme.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER