GOG hentede i sommer Lars Hald tilbage til klubben, men han har endnu ikke været i aktion for dem i 888ligaen. Det kommer dog formentlig snart til at ske.
Stregspilleren er på vej tilbage fra en skade, og det forventes, at han snart er tilbage på banen igen.
– Det går planmæssigt rigtig godt fremad. Jeg håber, at jeg allerede i løbet af næste uge (denne uge, red. ) kan deltage i noget af træningen sammen med holdet, siger Lars Hald til Sport Fyn.
Lars Hald kunne se resten af GOG-mandskabet mandag aften vinde med 21-19 mod BSV.





























