Selvom resultatet var positivt, var cheftræner Kasper Christensen langt fra ubetinget tilfreds med præstationen. Efter kampen pegede han især på, at GOG ikke ramte det niveau, holdet har vist i flere af de øvrige træningskampe.
– Hvor vi indtil nu i opstarten har været godt tilfredse med de fleste præstationer, så ramte vi aldrig helt indenfor skiven i denne kamp, siger Kasper Christensen til klubbens Facebook-side.
Cheftræneren fremhæver samtidig H71 for en flot indsats og erkender, at GOG havde mere at byde på.
– Stor respekt til dem, og vi må erkende, at vi bør have lidt mere i posen, end vi lykkedes med i dag.
Næste opgave venter søndag, hvor THW Kiel står på den anden side.




























