Live – Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Håndbold er nomineret til dansk kulturarv

Hvad er dansk kultur? Det spørgsmål har kulturministeren Jakob Engel-Schmidt spurgt danskerne om. 10.000 nomineringer siden december 2024 er kommet ind, men efter en sortering er der 20 bud tilbage.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ønsker at styrke Danmarks tilstedeværelse på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. En komité bestående af skuespiller Ghita Nørby, tv-vært og forfatter Søren Ryge Petersen samt ministeren selv har udvalgt 20 forslag blandt 10.000 indsendte til dansk kulturarv.

Danskerne kan stemme på disse forslag på folkehoeringen.dk fra den 14. april til den 14. maj. De fem forslag med flest stemmer bliver optaget på Danmarks nationale liste over levende kulturarv, hvorefter en ansøgning vil blive sendt til UNESCO.

Kulturministeriet vil yde fuld støtte, hjælp og rådgivning gennem hele processen.

Kilde: Kulturministeriet

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder