Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

HC Odense skriver kontrakt med målmandstalent

HC Odense laver 3-årig aftale med målmandstalentet Mathias Mosegaard.

HC Odense’s 1. divisionshold i herrehåndbold har tegnet en 3-årig kontrakt med målmandstalentet Mathias Mosegaard.

Mathias er 20 år og er vokset op i Marslev udenfor Odense. Som ungdomsspiller gik det via Langeskov til Odenses Håndboldakademi, hvor han har spillet på U17 og U19. I denne sæson er det blevet til masser af spilletid på 1. divisionsholdet.

”Mathias er inde i en rivende udvikling og har allerede vist sit værd”, siger målmands- og assistenttræner Thomas Bredahl og fortsætter, ”han er jo allerede blevet matchet mod de stærke hold i rækken og tager udfordringer med oprejst pande”.

”Jeg er super glad for, at trænerne har vist mig tillid”, siger Mathias Mosegaard og fortsætter, ”og det er jo lidt af en drøm at være med på 1. holdet. Jeg er indstillet på at give mig 100% og virkelig forfølge det”.

Pressemeddelelse fra HC Odense:

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder