Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Henrik Møllgaard mærker voldsomme uroligheder i Paris

Henrik Møllgaard er samlet med landsholdet som assistenttræner og fortæller til Se og Hør om familiens hverdag i Paris midt under voldsomme optøjer.

Lige nu er Henrik Møllgaard hjemme i Danmark, hvor han som assistenttræner er samlet med det danske herrelandshold i landsholdslejren. Men til daglig har han sin vante gang i Frankrig, efter han sidste sommer rykkede teltpælene op og flyttede til Paris med hustruen Christina og døtrene Augusta og Viola i forbindelse med sit trænerjob i storklubben Paris Saint-Germain.

Selvom familiens nye tilværelse i den franske millionby overordnet set fungerer godt, har voldsomme uroligheder og demonstrationer i gaderne sat deres tydelige præg på hverdagen.

I et interview med Se og Hør sætter den danske landsholdsassistent ord på, hvordan optøjerne har kunnet mærkes tæt på hjemmet:

“Vi har ikke kunnet undgå at skulle forholde os til det. Vi har også en del butiksfacader og lignende rundt omkring os, der er blevet barrikaderede. Lige hvor vi bor, har der dog ikke været skyggen af optøjer eller uroligheder. Vi har ikke følt, at det har været farligt, men selvfølgelig har vi skullet forholde os til det, fordi det også går som en steppebrand i en storby som Paris.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder