Det fortæller klubben til TV 2 Sport
Beslutningen kommer i kølvandet på et stort nederlag på 22-37 mod GOG, der satte tydelige spor internt i klubben. Kort efter valgte HØJ at stoppe samarbejdet med cheftræner Stian Tønnesen og assistenttræner Patrik Liljestrand.
Læs mere om det HER
Nu er det i stedet den rutinerede Anders Thomsen, der får ansvaret for at føre holdet videre i sæsonen.
Thomsen har solid erfaring fra liganiveau og stod senest i spidsen for Ribe-Esbjerg, hvor han forlod klubben i foråret 2024.
Aftalen med HØJ løber frem til sæsonens afslutning, og han får sin debut på posten i onsdagens udekamp mod Skjern Håndbold.




























