Ida Lagerbon har valgt at sætte punktum for sin aktive håndboldkarriere efter en rejse, der har ført hende rundt i både dansk og international håndbold.
Den 28-årige bagspiller har senest været en del af 1. divisionsklubben TMS Ringsted. Tidligere har hun blandt andet spillet for SønderjyskE i Bambuni Kvindeligaen samt franske Chambray Touraine Handball og svenske IK Sävehof.
Beslutningen om at stoppe har Lagerbon selv offentliggjort på sine sociale medier. På Instagram ser hun tilbage på en håndboldrejse, der begyndte med store drømme som barn og siden blev til et liv med fuld dedikation til sporten.
“Håndboldrejsen er slut. Det føles både vemodigt, mærkeligt og helt rigtigt på samme tid.”
Dermed venter der nu en ny hverdag uden håndbolden for den tidligere ligaspiller.
Efter fire år i NFH: Stor profil stopper karrieren
Caroline Aar Jakobsen har besluttet, at denne sæson bliver hendes sidste i NFH, hvor fire år har budt på danske medaljer og europæiske kampe.
Fem måneder efter tårevædet farvel: 37-årig kulthelt hentet tilbage som medicinsk joker
Chambray blev ramt af et alvorligt skadesproblem og reagerede ved at hente en 37-årig klubprofil tilbage blot måneder efter hendes følelsesladede farvel.
Laura van der Heijden har fundet ny karriere efter håndboldstoppet
Den tidligere Team Esbjerg-profil har lagt spillerlivet bag sig, men håndbolden fylder stadig i hendes nye fuldtidsjob med internationale sportsbegivenheder.





























