TSV Hannover-Burgdorf måtte se bort fra en af tysk håndbolds absolut største profiler, da mandskabet gæstede traditionsklubben THW Kiel i Bundesligaen.
Den tyske landsholdsstjerne Renars Uscins var således ikke rejst med truppen til Kiel grundet en skulderskade.
Hannover-Burgdorf har ikke meldt præcise detaljer ud om omfanget af skaden, men klubben beroliger med, at der ikke skulle være tale om en langvarig pause for højrebacken.
Fraværet var et mærkbart slag for TSV Hannover-Burgdorf; Uscins havde inden opgøret åbnet sæsonen i forrygende stil med 14 scoringer og syv målgivende afleveringer i sæsonens første tre kampe.
Kæmpe chok overskygger lokalbrag: Hamburg frygter lang pause til uheldig profil
Renars Uscins måtte allerede i opgøret mod Hamburg kortvarigt behandles for en nakkeskade, og nu er Hannover-stjernen igen ramt – denne gang i skulderen.
Mors-Thy tabte til Bundesliga-mandskab
Uscins viste allerede i sæsonoptakten sin betydning for Hannover-Burgdorf, da han var blandt profilerne i 35-31-sejren over Mors-Thy ved Heide Cup.
PSG-rygte lever stadig omkring tysk landsholdsstjerne
Den 22-årige tyske landsholdsprofil forlader Hannover-Burgdorf efter sæsonen, og Paris Saint-Germain er fortsat den klub, han kraftigst kædes sammen med.





























