Skanderborg AGF henter forstærkning på højre fløj.
Ifølge TV 2 Sport er klubben blevet enig med GOG om en lejeaftale for Kasper Kildelund, som dermed skal tørne ud for de seneste DM-sølvvindere frem til jul.
Skanderborg AGF har haft behov for ekstra bredde på positionen, efter nytilkomne Jakob Villemoes blev knæskadet kort før sæsonstart. Dermed har Johan Hansen været den eneste tilgængelige højrefløj.
Nu kommer 32-årige Kildelund til som ekstra mulighed.
Han har bortset fra knap tre sæsoner i TTH Holstebro spillet hele sin karriere i GOG, men har endnu ikke fået spilletid i ligaen for fynboerne i denne sæson.




























