Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Katrine Lunde bliver forperson for ny IHF-arbejdsgruppe for kvindehåndbold

Katrine Lunde er udpeget som forperson for IHF Women’s Handball Working Group, der blandt andet skal arbejde med vilkårene for mødre og kvinders rolle i tophåndbold.

Katrine Lunde har fået en central position i international håndbold kort tid efter afslutningen på sin aktive karriere.

Den tidligere norske målvogter er blevet udpeget som forperson for den nyoprettede IHF Women’s Handball Working Group.

Arbejdsgruppen skal føre Det Internationale Håndboldforbunds fireårsplan for perioden 2026-2029 ud i livet. Blandt medlemmerne er også den danske træner Helle Thomsen samt tidligere profiler og dommere fra flere kontinenter.

“Vi er otte kvinder med forskellig baggrund, der kommer fra forskellige kontinenter, og jeg tror, det er en af vores største styrker. Vi ønsker alle at åbne sporten op for endnu flere piger og kvinder,” siger Katrine Lunde.

Et centralt arbejdsområde bliver vilkårene for spillere, der vælger at stifte familie under deres aktive karriere. Gruppen skal også arbejde med mulighederne for, at spillere efter karrierestoppet kan fortsætte inden for håndbolden som eksempelvis trænere, dommere eller ledere.

Lunde stoppede sin aktive karriere for få måneder siden efter en karriere, hvor hun vandt 21 slutrundemedaljer med Norge og syv Champions League-titler.

Jakob Vestergaard vælger All Star-hold blandt sine største håndboldstjerner
Jakob Vestergaard skulle vælge blandt alle de profiler, han har trænet gennem karrieren.
På målmandsposten var Katrine Lunde et af de helt sikre valg.

Sarah Iversens comeback skærper konkurrencen på stregen for Helle Thomsen
Sarah Iversen er tilbage efter et langt fravær med både skade og graviditet.
Det har ændret situationen markant for landstræner Helle Thomsen frem mod EM.

Emma Navne får ny rolle i HØJ Elite under Sport Management-praktik
Emma Navne får indblik i en helt anden side af håndboldverdenen ved siden af spillerkarrieren.
HØJ-profilen skal tæt på klubbens arbejde uden for banen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder