Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

KIF fik fremragende udgangspunkt

KIF Kolding København står med det ene ben i EHF Cup-gruppespillet efter en sejr på 24-27 på udebane mod spanske Ademar Leon.

Selvom de lokale helte blev bakket op af 4.200 tilskuere i et spansk inferno, så lod KIF’erne sig ikke gå på.

Kasper Hvidt, der har en fortid i netop Ademar Leon, storspillede i KIF Kolding København-målet og var stærkt medvirkende til at KIF var i front med 3-6 efter 11 minutters spil.

Hen mod slutningen af 1. halvleg kom KIF foran 9-13, men det lykkedes Ademar Leon at reducere til pausestillingen 11-13.

I 2. halvleg kom KIF Kolding København foran med 12-17, men Ademar Leon lagde sig ikke ned fik reduceret til 17-20.

KIF holdte dog fast i føringen resten af kampen, som de vandt med 24-27. Der er returopgør i Brøndby næste lørdag.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder