Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

KIF Kolding er tilbage i ligaen: Målsætningen er klar

Mandag tog KIF Kolding hul på forberedelserne til den nye sæson. Med en blanding af oprykkere, nye profiler og erfarne kræfter er målet klart: At etablere sig i Bambuni Herreligaen.

Efter oprykningen i maj er KIF Kolding tilbage i Bambuni Herreligaen, og ti af de spillere, der var med til at sikre oprykningen, var på plads til den første træning. Det samme var fem af klubbens seks nye spillere.

De fem nye spillere er keeperne Rasmus Storm og Victor Bang, højre back Kristoffer Vestergaard, venstre fløj Mathias Kragh og stregspiller Valdemar Hermansen. Mandag fik de for første gang mulighed for at træne med deres nye holdkammerater.

Den eneste nye spiller, der manglede, var playmaker Hjalte Langmack. Han er netop vendt hjem fra EM i Rumænien, hvor han sammen med det danske U20-landshold sluttede på en fjerdeplads. Han får derfor et par ekstra fridage, inden han senere på ugen slutter sig til truppen. Det skriver KIF Kolding på klubbens hjemmeside.

Cheftræner, Anders Eggert, var tilfreds med det han så til første træning. Sammen med assistenttræner Julie Loop handler den første del af opstarten især om at få de nye spillere integreret og skabe en samlet trup, for det bliver nødvendigt, hvis målet for sæsonen skal indfries; At etablere sig og blive i ligaen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder