Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

KIF Kolding styrker trænerstaben med tidligere landsholdsspiller

KIF Kolding har tilknyttet den tidligere landsholdsmålmand og GOG-profil Peter Henriksen som målmandstræner.

KIF Kolding styrker arbejdet omkring klubbens målmænd og tilknytter den tidligere landsholdsmålmand Peter Henriksen som målmandstræner.

Den tidligere GOG-profil bliver en del af arbejdet med Victor Bang og Rasmus Storm. Som udgangspunkt skal han være omkring holdet én gang om ugen og bidrage med sparring og udvikling.

Peter Henriksen har erfaring fra håndboldens højeste niveau og var blandt andet med ved VM i 2007 samt EM og OL i 2008.

“Peter har prøvet det allerhøjeste niveau og ved, hvad der skal til for at præstere som målmand. Hans erfaring og sparring bliver et stærkt supplement i arbejdet med Victor og Rasmus, og vi er glade for, at han har lyst til at bidrage til deres fortsatte udvikling,” siger cheftræner Anders Eggert til klubbens hjemmeside.

Peter Henriksen glæder sig især til at arbejde med den mentale del af målmandsspillet og forberedelserne frem mod kampene.

“Jeg glæder mig til at arbejde med at videreudvikle to allerede dygtige og talentfulde målmænd. Vi kommer især til at have fokus på den mentale del af målmandsspillet og på forberedelsen til kampene. KIF hører hjemme i ligaen, og hvis jeg kan bidrage til, at Victor og Rasmus bliver endnu bedre rustet til de udfordringer, der helt naturligt følger med gennem en lang sæson, så vil det glæde mig rigtig meget,” siger Peter Henriksen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder