Live – Mest læste Håndboldnyheder

Bjarne

Krickau om kommende CL-modstander: – bliver en kamp for voksne

Füchse Berlin kan se frem til to svære opgør, når de møder det ungarske tophold Veszprem i Champions League kvartfinalen

Efter et overbevisende gruppespil formåede Füchse Berlin at kvalificere sig direkte til dette års Champions League kvartfinale, og det står nu klart, at Veszprem bliver modstanderen, når den tyske hovedstadsklub for andet år i træk skal forsøge at spille videre til Final-4 stævnet i Köln.

Veszprem har ikke præsteret, som vi ellers er vant til at se fra det stjernespækkede ungarske mandskab, og de endte derfor noget skuffende på sjetteplads i deres indledende pulje. Dog ser det ud til at de nu er på vej til at finde deres rytme igen, og efter en samlet sejr over Paris Saint Germain i Play-Off kampene, er de nu klar til to intense opgør mod Füchse Berlin.

Det bliver derfor ingen let opgave for Nicolej Krickau og hans tropper, når det første kvartfinaleopgør mod Veszprem skal spilles i slutningen af april:

“Veszprém som modstander er en sand kraftpakke. Det her bliver en kamp for voksne, en topklassekamp med en række topspillere. De seneste fire møder har vist, hvor tæt det kan blive igen. Veszprém er i god form efter slutspillet; de klarede sig godt. Vi kan alle forvente en utrolig kvartfinale, hvor alt skal være på banen.” siger Krickau til klubbens hjemmeside.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder