JYSKE BANK BOXEN (HERNING, HBOLD.DK) Blandt tilskuerne var Emil Bergholt og Lukas Jørgensen, der begge mødte op på krykker for at bakke holdkammeraterne op i en kamp, hvor marginalerne og følelserne var i spil fra start til slut.
For Emil Bergholt var det en uvant rolle at følge opgøret fra sidelinjen. Skuffelsen over ikke at kunne bidrage på banen fyldte, men samtidig var der et klart fokus på fællesskabet og på at være til stede for resten af holdet.
– Blandet. Jeg er megaærgerlig og trist over, at jeg ikke kan få lov til at hjælpe drengene i dag, men samtidig går jeg også og holder humøret højt og bidrager med lidt godt humør i stedet for at grave mig selv ned, siger Emil Bergholt til HBOLD.dk og resten af den danske presse.
Selv om skaden har sat ham ud af spil, har Bergholt ikke trukket sig væk fra landsholdslejren. Tværtimod har han været en fast del af truppen siden uheldet, og det har haft stor betydning for ham at blive i miljøet omkring holdet.
– Nu har jeg været her siden, jeg blev skadet, så det er ikke, fordi jeg har brugt mere tid derhjemme. Men der er klart sket nogle gode ting på hjemmefronten, og det har været med til at holde humøret lidt oppe, fortæller han.
At kunne være til stede til EM-semifinalen handler derfor ikke kun om selve kampen, men om følelsen af fortsat at være en del af noget større. For Bergholt er sammenholdet i truppen centralt – også når kroppen ikke kan følge med.
– Det er bare dejligt først og fremmest, at jeg stadig kan være med og være samlet med holdet. Og så håber jeg egentlig bare, at de kan gå ind og tage den sejr med hjem, så skal det nok overskygge alt andet, siger han.
Beslutningen om at blive hos landsholdet er ikke taget uden overvejelser. Der har været dialog på hjemmefronten, og opbakningen har været afgørende for, at han valgte at blive og være en del af afslutningen på EM.
– Det er i samråd med min meget dejlige kæreste. Vi har haft en rigtig god dialog, og hun synes også, at jeg skulle have lov til at være en del af det sidste her. Det ønsker jeg også selv, og det er også snart slut, så det ville være lidt ambivalent og et antiklimaks, hvis jeg skulle rejse hjem, forklarer han.
Trods skuffelsen over skaden er der ingen bitterhed at spore. Fokus er rettet fremad – både mod holdets præstation og mod den proces, der venter på den anden side.
– Nej, der er ingen sure miner.
Skaden opstod pludseligt under kamp, og Bergholt nåede ikke at mærke noget på forhånd. Først da smerterne tog til, stod det klart, at noget var galt.
– Jeg opdager det i løbet af kampen. Det blev værre og værre, og så blev jeg nødt til at gå ud, fordi det var noget, der skulle tjekkes.
– Nej, jeg havde ikke mærket noget før. Ikke noget af nogen karakter. Det var først under kampen.
Hvad det konkret betyder for hans comeback, er endnu uvist. Bergholt ønsker ikke at sætte en tidshorisont på sit fravær, men tager situationen, som den kommer.
– Jeg kommer ikke til at give nogen tidshorisont. Det er der andre, der er klogere på, så jeg er ude den tid, det nu tager.
EM-slutrunden falder i en måned, der i forvejen har budt på store kontraster for landsholdsspilleren – både sportsligt og privat.
– Januar har været en måned med mange begivenheder, gode som dårlige. Forhåbentlig kan den slutte på en god ting.
Og selv om Emil Bergholt ikke kunne hjælpe på banen i EM-semifinalen mod Island, var hans tilstedeværelse et tydeligt signal om sammenholdet på det danske herrelandshold. På krykker, men stadig tæt på fællesskabet, håbede han sammen med resten af truppen på, at holdkammeraterne kunne tage det sidste skridt – og give både ham og resten af Danmark noget at juble over.
