Laura Borg er kommet godt fra start i Ikast Håndbold og roser modtagelsen i den nye klub.
Efter den første uge fortæller den danske landsholdsspiller i et opslag på klubbens sociale medier, at både træningerne og stemningen i truppen har været positive.
“Min første uge har været rigtig god. Vi har haft en masse gode træninger, og jeg synes, at alle har været gode til at tage imod os nye. Jeg glæder mig rigtig meget til træningskampen på tirsdag og til at komme i gang med at få spillet nogle kampe,” siger Laura Borg.




























