Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Legende overrasket over tysk OL-trup

Uwe Gensheimer har netop afsluttet sin professionelle karriere med sæsonens udløb, men allerede nu kan han betegnes som en legende, der har spillet afsindigt mange kampe i flere af de største klubber i verden, og på det tyske landshold.

Nu agerer  Uwe Gensheimer sportsdirektør i Rhein-Neckar Löwen, og den legendariske fløjspiller har - ligesom alle andre i den verden - fulgt spændt med i, hvem der skulle med Tyskland til OL. Det er tidligere blevet fortalt, at der er en del overraskelser i den tyske OL-trup, hvor der blandt andet ikke er blevet plads til Timo Kastening, Kai Häfner, Philip Weber, Nils Lichtlein og Sebastian Heymann.

Nu har Uwe Gensheimer meldt sig under fanerne og udtaler i håndbold-podcasten “Hand auf Harz”, at også han er meget overrasket over Alfred Gislasons udvalgte trup. Hans overraskelse bunder grundlæggende i, at der er blevet plads til nogle helt unge spillere - herunder Marko Grgic - frem for nogle af de mere rutinerede herrer. Men Gensheimer er i podcasten diplomatisk og understreger, at han er sikker på, at Gislason har gjort sig grundige tanker om udtagelsen.

Hvorvidt udtagelsen er en genistreg, vil tiden vise, når tyskerne spiller deres første OL-kamp lørdag d. 27. juli kl. 19:00 mod Sverige. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER