Füchse Berlin er for første gang siden 2014, og for anden gang i klubbens historie DBH Pokalmestre efter søndagens overbevisende finalesejr på 42-33 i Lanxess Arena foran næsten 20.000 fremmødte tilskuere mod weekendens helt store overraskelse fra Bergischer.
Nicolej Krickaus tropper var storfavoritter i pokalfinalen, og på intet tidspunkt var der slinger i valsen fra den tyske hovedstadsklub, som offensivt var på et helt andet niveau end deres modstander – bl.a. på baggrund af store præstationer fra de to danske landsholdsspillere Mathias Gidsel og Lasse Andersson, som tilsammen stor for i alt 19 scoringer.
Det var også en tydeligt lykkelig og glad Mathias Gidsel som efter triumfen udtalte sig til ARD:
“Det er utroligt, at vi formåede at gøre det i weekenden. Det var også en fantastisk historie for Bergischer HC, selvom de var lidt på deres sidste ben mod slutningen. Det var en utrolig oplevelse og begivenhed for os. Jeg er stolt, og vi skal nyde denne pokalsejr. I morgen rejser vi tilbage, og så fokuserer vi på de næste udfordringer” fortæller Gidsel til ARD ifølge Sport Bild.




























