Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Mister stjerner til Aalborg og PSG: Bundesliga-boss ser kæmpe fordel i udlandseventyr

HBL-præsident Uwe Schwenker ser positivt på Juri Knorr og Renars Uscins’ udlandsskifter, da det styrker spillernes personlighed og det tyske landshold.

Mens Bundesligaen traditionelt tiltrækker sportens største stjerner, har to af det tyske landsholds absolutte bærende profiler valgt at søge nye udfordringer i udlandet: Juri Knorr tørner ud for Aalborg Håndbold, mens Renars Uscins skifter til franske Paris Saint-Germain i sommeren 2027.

Selvom ligaen mister to tyske profiler, ser præsidenten for den tyske Handball-Bundesliga (HBL), Uwe Schwenker, ikke udlandseventyrene som et decideret tab. Tværtimod vurderer han over for tyske medier, at skifterne er en stor gevinst for det tyske landshold (DHB-Auswahl):

“Jeg tror altid, at spillere udvikler sig, når de kommer ind i et andet miljø og opholder sig i et andet land. De er nødt til at tilpasse sig, blive mere fleksible og lære et nyt sprog og en anden kultur at kende,” forklarer ligapræsidenten.

For Schwenker rækker udbyttet langt ud over den rent sportslige og taktiske læring på banen:

“Det vil i høj grad også bidrage til, at de udvikler sig markant som personligheder. I sidste ende tror jeg, at det samlet set vil gavne det tyske landshold,” fastslår Schwenker og tilføjer, at det unge tyske landshold fortsat har et enormt udviklingspotentiale og er “langt fra at have nået sit zenit”.

Juri Knorr klar for Aalborg Håndbold
En af Tysklands største profiler valgte Bundesligaen fra til fordel for Aalborg. Juri Knorr skrev under på en treårig aftale med de danske mestre.

Uscins skifter til PSG
Renars Uscins følger samme vej ud af Bundesligaen, når han i 2027 fortsætter karrieren i Paris Saint-Germain. Den tyske landsholdsprofil bliver dermed en del af Stefan Madsens stjerneprojekt.

Tysk landsholdsanfører bekymret: “Jeg er bekymret for de internationale topklubber”
Mens Schwenker ser positivt på tyske profiler i udlandet, har Johannes Golla tidligere peget på den hårde internationale konkurrence som en udfordring for Bundesligaens største klubber.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder