Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

NFH jagter vitale Champions League-point mod Storhamar

Nykøbing Falster har hårdt brug for point mod Storhamar, og Stine Eiberg peger på et stærkt forsvar som nøglen i Champions League-opgøret.

Nykøbing Falster Håndboldklub har brug for point, når norske Storhamar lørdag aften gæster i EHF Champions League.

NFH ligger nummer syv i puljen med tre point efter senest at have tabt 26-33 ude til Podravka. Storhamar indtager fjerdepladsen med seks point.

Falstringerne kan til gengæld glæde sig over Clara Lerbys målform. Fløjspilleren har scoret 51 gange og ligger nummer to på Champions Leagues samlede topscorerliste.

I den anden ende har Storhamar haft stærke præstationer fra Eli Marie Raasok. Målvogteren står noteret for 74 redninger og en redningsprocent på 35.

Stine Eiberg forventer et tæt opgør og fremhæver defensiven som et centralt element for NFH:

“Jeg forventer en meget tæt og fysisk kamp mod et Storhamar-hold, som har bevist sig mod de bedste i Champions League. Vi har et godt kendskab til Storhamar, og de kender os fra tidligere tætte opgør, og jeg tror på, at kampen højst sandsynligt bliver afgjort i forsvaret. Så nøglen for os bliver en stærk defensiv og fart i vores angrebsspil.”

Kristina Kristiansen sender stikpille efter NFH-sejr over København
Kristina Kristiansen leverede seks mål og seks assists i 37-30-sejren over København, inden hun sendte en klar stikpille til rivalernes fans.

Norsk cheftræner advarer før NFH-tur: Deres topniveau er fremragende
Storhamar-træner Kenneth Gabrielsen fremhæver især NFH’s evne til at skifte mellem seks-mod-seks og syv-mod-seks før Champions League-mødet.

NFH-profil gør status efter nyt Champions League-nederlag
Stine Eiberg pegede på tabte direkte dueller som et centralt problem, efter NFH måtte rejse fra Podravka med et 26-33-nederlag.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder