Live – Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Nikolaj Jacobsen afslører hemmeligheden bag den vilde succes

Landstræner for det danske herrelandshold, Nikolaj Jacobsen, har i sin trænerkarriere opnået mange imponerende bedrifter. Både med klub- og med landshold. Hårdt arbejde er blandt andet en af grundene til succesen som træner.

2 tyske Bundesliga-titler med Rhein-Neckar Löwen og 4 VM-titler, EM-guld samt OL-guld er nogle af de store bedrifter Nikolaj Jacobsen har opnået i sin trænerkarriere.

Til Fyns Amts Avis sætter landstræneren ord på, hvad der ligger til grund for hans store succes som håndboldtræner.

“Min nysgerrighed. At jeg arbejder hårdt, er velforberedt og har en positiv tilgang til det, jeg laver. Det er et 24-timers job. Der er altid noget, man skal forholde sig til, nogle spillere, nogle udfordringer eller nogle beslutninger. Jeg kan ikke bare sige, at i dag tænker jeg ikke på håndbold. Mit håndboldhoved kører hele tiden” siger Nikolaj Jacobsen til Fyns Amts Avis.

Med DHF har Nikolaj Jacobsen en kontrakt som dansk herrelandstræner helt indtil år 2030, så hans imponerende pokalskab med det danske landshold kan stadigvæk udbygges med adskillige flere i løbet af de næste par år.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder