Nora Mørk er tilbage i den norske landsholdstrup, efter at Team Esbjerg-stjernen netop har gjort comeback på banen.
Landstræner Ole Gustav Gjekstad har udtaget sin trup til EHF Euro Cup Finals i Rumænien, og Mørk er blandt flere store navne sammen med blandt andre Henny Reistad, Thale Rushfeldt Deila, Kari Brattset Dale, Vilde Ingstad, Stine Skogrand og Silje Solberg-Østhassel.
Til gengæld er der ikke blevet plads til Veronika Kristiansen eller NFH’s Mia Svele. Svele har ellers storspillet for et skadesplaget Nykøbing Falster-mandskab, der har udfordret både Odense og Team Esbjerg.
Kristin Venn er tilbage efter flere års fravær og et voldsomt skadesforløb, mens Stella Waagan Kruse er ny i truppen. Anniken Obaidli er heller ikke blandt de udtagne. Hun har tidligere været med som bagspiller med mulighed for at dække venstrefløjen, mens Venn denne gang er kommet med som ren venstrefløj.
Der er samtidig dansk interesse omkring to af de øvrige udtagne. Selma Henriksen og Frida Brandbu Andersen, der efter planen skifter til Ikast Håndbold næste sæson, er begge med.
Norge møder Ungarn lørdag den 26. september. Dagen efter venter enten Danmark eller Rumænien.
Den norske trup består af Silje Solberg-Østhassel, Eli Marie Raasok, June Krogh, Nora Mørk, Henny Reistad, Ingvild Bakkerud, Thale Rushfeldt Deila, Live Rushfeldt Deila, Kristine Breistøl, Stine Skogrand, Frida Brandbu Andersen, Kari Brattset Dale, Vilde Ingstad, Selma Henriksen, Tuva Høve, Emilie Hovden, Kristin Venn og Stella Waagan Kruse.
Nora Mørk er tilbage: Team Esbjerg-stjernen gjorde comeback i Champions League
Mørk fik sine første minutter i sæsonen efter en muskelskade, da Team Esbjerg åbnede Champions League med en sikker 33-24-sejr over Dortmund.
21 mål fra Lerby og Svele – Nykøbing trak fra efter 22-22
Mia Solberg Svele scorede ti gange og stod for fire Nykøbing-scoringer i træk, da NFH vendte 16-18 til en føring på 20-19.
Officielt: Årets spiller i den norske liga skifter til dansk topklub
Frida Brandbu Andersen har skrevet under på en treårig Ikast-aftale og fortsætter dermed et håndboldmakkerskab med Selma Henriksen, der allerede har varet 17 år.




























