Odense-streg før CL-brag: Meget af deres spil starter ved hende
På hjemmebane byder Ole Gustav Gjekstads tropper det franske storhold Brest Bretagne Handball op til dans, når de to mandskaber krydser klinger i 7. spillerunde i EHF Champions League Women.
De franske gæster har vist skræmmende styrke på den europæiske scene i indeværende sæson og de orangeblusede fynboer ved da også, at der venter dem en stor opgave hjemme i hulen.
“Brest har altid været et hold der har spillet meget hurtigt og nu har de en helt anden højre back (Anna Vyakhireva), hvilket vi skal være klar på. Hun kommer med en masse fart, og lægger gerne det første pres. Jeg tror meget af deres spil, i denne sæson, starter ved hende. Vi kan altid snakke om foregående kampe, og kigge på hvad der virkede for os der. Men jeg er sikker på det bliver en helt anden kamp. Både fordi Brest spiller anderledes, men også fordi vi spiller på en lidt anden måde. Vi skal være klar i 60 minutter, løbe godt hjem og sørge for at bryde deres kontrafase", siger Odense-spilleren Nikita van der Vliet til klubbens hjemmeside.
Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Sydbank Arena og bliver fløjtet i gang klokken 16.00.