Kampen blev hurtigt afgjort, og selv om tempoet offensivt ikke var prangende hele vejen igennem, havde gæsterne fuld kontrol – ikke mindst defensivt.
Her spillede Line Haugsted en tydelig rolle. Efter en kortere skadepause var hun tilbage og satte sit tydelige aftryk i det velfungerende 5-1-forsvar, samtidig med at hun viste stor effektivitet i angrebet med otte mål på otte forsøg.
“Hun havde en god timing i sit spil, og det var meget positivt. Også med henblik på den skade, som hun også lige har haft,” sagde cheftræner Tomas Axnér til klubbens hjemmeside efter kampen, der naturligvis også udtrykte bekymring for skaden til Michaela Møller.
Vestjyderne har endnu ikke meldt noget ud om skadens omfang.




























