Rasmus Lauge: Han har hele pakken til at kunne løfte det her mandskab
Simon Sørensen blev tidligere i dag offentliggjort som ny cheftræner for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold kunne torsdag offentliggøre, at Simon Sørensen fortsætter som cheftræner på en permanent kontrakt for de kommende tre sæsoner.
Det var da også en nyhed, der blev taget godt i mod i BSH-truppen,
”Jeg synes, det er helt forrygende, at Simon fortsætter som cheftræner. Det glæder jeg mig til.” siger Rasmus Lauge, og tilføjer om cheftræneren,
”Jeg synes, han favner rigtig bredt. Fra det gode menneske til den hårde hund. Og så er han taktisk dygtig. Så jeg synes, at han har hele pakken til at kunne løfte det her mandskab.”
Simon Sørensen har skrevet en treårig kontrakt med BSH.