Rasmus Ankermann har på kort tid taget store skridt i sin håndboldkarriere.
Den 19-årige tysker blev for få måneder siden U19-verdensmester, har skrevet sin første professionelle kontrakt med THW Kiel og er begyndt at gøre sig bemærket på seniorniveau.
Samtidig lever han med diabetes.
Det er noget, Ankermann taler åbent om, men uden at gøre sygdommen til centrum for fortællingen om sig selv. For ham handler det i højere grad om at finde en måde, hvor sygdommen kan indpasses i det liv og den karriere, han ønsker.
Et råd fra hans første diabeteslæge har fulgt ham lige siden diagnosen.
“Tilpas ikke dit liv til diabetes. Tilpas diabetes til dit liv,” fortæller Ankermann til Bock auf Handball.
Det er blevet en form for grundprincip for Kiel-talentet.
Ankermann er dermed også blevet et eksempel på, at en kronisk sygdom eller anden fysisk udfordring ikke nødvendigvis behøver at sætte en stopper for ambitionerne om elitesport.
Der findes flere markante eksempler fra håndboldverdenen.
På kvindesiden spiller Jenny Carlson med stomi, mens den tidligere danske ligaprofil og landsholdsbobler Natascha Ohledorf er døv. På herresiden har Emil La Cour spillet håndbold på højt niveau samtidig med, at han lever med colitis ulcerosa.
Fælles for dem er, at de på hver deres måde har vist, at en diagnose eller fysisk udfordring ikke behøver at definere grænserne for en elitekarriere.
Det samme gør Ankermann nu.
U19-VM-titlen blev fulgt op af den professionelle kontrakt i THW Kiel, hvor han skal forsøge at tage næste skridt i en klub med nogle af de største krav i tysk håndbold.
For andre unge med diabetes kan hans historie derfor være mere end blot fortællingen om et stort håndboldtalent. Den kan også være et konkret eksempel på, at drømmen om elitesport fortsat kan være realistisk.
