Efter det bitre pointtab i åbningsrunden mod Paris Saint-Germain fik Aalborg Håndbold sat de første to point på kontoen i Champions League med en sikker 36-26-triumf på udebane over RK Celje.
Aalborgs tyske stjernespiller Juri Knorr styrede angrebet i et opgør, hvor danskerne afgjorde tingene kort efter pausen med et ryk til 25-19. Efter slutfløjt roste bagspilleren både kulissen og modstanderne over for eurohandball.com:
“Vi er virkelig glade for, at vi formåede at vinde kampen i aften. Det var en rigtig god atmosfære at spille i, det var første gang for mig, og jeg nød det. Celje har et rigtig godt hold med mange unge spillere, som går en lys fremtid i møde.”





























