Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Reserverne tog over for Gidsel: Krickau melder tropperne klar til direkte gruppefinale

Füchse Berlin-træner Nicolej Krickau glæder sig over spilletid til bredden og nul skader efter den suveræne 38-18-sejr over Burgan SC ved Klub-VM.

Füchse Berlin fik en perfekt åbning på IHF Men’s Club World Championship i Egypten, da det tyske stjernemandskab udraderede kuwaitiske Burgan SC med 38-18. Med en komfortabel pauseføring på 20-11 blev opgøret en yderst rolig affære for cheftræner Nicolej Krickau, der benyttede lejligheden til at rotere kraftigt i truppen og spare profilerne Mathias Gidsel og Lasse Ludwig.

Spillere som Aymeric Zaepfel (ti mål), Julian Kusche, Lauro Pichiri og den indkaldte målmandsreserve Frederik Höler fik masser af minutter på banen i den egyptiske hede forud for søndagens afgørende gruppefinale mod One Veszprém HC.

Cheftræner Nicolej Krickau lægger efter storsejren vægt på både det spillemæssige udbytte og den intakte fysik:

“Det glæder mig naturligvis, at vi undgik skader. Derudover var det rigtig godt, at vi kunne give spilletid til folk som Aymeric Zaepfel, Julian Kusche og Frederik Höler. Samlet set fik jeg alt det at se, som jeg gerne ville se, og jeg er meget glad for sejren.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder