LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Rutineret kroatisk stjerne griner ad dansk landsholdsspiller i Kiel

Emil Madsen erkender, at det er blevet hårdere for ham efter skiftet til Kiel.

Det seneste år har været ret begivenhedsrigt for den danske højre back Emil Madsen. For et år siden spillede han sin første slutrunde for Danmark, og i sommer fik han sit store skifte fra GOG til Kiel.

Det har været noget af en omstilling for den 24-årige danske landsholdsspiller at gå fra GOG til den tyske storklub, men det har også modnet ham noget mere allerede.

Der er større pres på i Tyskland, ligesom der også er noget mere intensitet på til træning.

I den tyske storklub skal man heller ikke beklage sig, når man spiller mange kampe, og træner meget. Det fik Emil Madsen selv at mærke ved mødet med hans rutinerede kroatiske holdkammerat Domagoj Duvnjak.

- Han grinte godt nok ad mig, da jeg efter de tre første kampe sagde ”nu synes jeg godt nok, vi har trænet og spillet meget,” hvor han så bare rystede på hovedet, siger Emil Madsen til TV2 Sport.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder