Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sigurdsson advarer Nicolej Krickau efter finalenederlag: ‘Må give mavepine’

Tidligere Füchse Berlin-træner Dagur Sigurdsson udtrykker dyb bekymring for klubben efter Super Cup-nederlaget og advarer om en tynd trup.

Efter Füchse Berlins klare nederlag på 31-38 til SC Magdeburg i den tyske Super Cup advarer klubbens tidligere succestræner Dagur Sigurdsson mod en svær sæson for hovedstadsklubben.

Sigurdsson, som i dag er kroatisk landstræner og ekspert på Dyn, peger på markante mangler i truppens bredde og lederskab efter sommerens markante udskiftninger og skader.

Mangler bredde i bagkæden

Med skader til profiler som Nils Lichtlein og Fabian Wiede har cheftræner Nicolej Krickau været tvunget til at trække et enormt læs på Mathias Gidsel, Tobias Gröndahl og Matthes Langhoff.

“Det må give mavepine, fordi de ingen udskiftningsmuligheder har i bagkæden. De spillede igennem med de samme tre spillere, og så bliver man forudsigelig og ensidig,” forklarer Sigurdsson til handball-world.com.

Samtidig efterlyser islændingen en klar lederfigur til at gå forrest:

“Hvem er den anden leder? Ham så man ikke! Det gør mig bange for min gamle klub.”

Savner frygtfaktoren i målet

Ud over bagkæden fremhæver Sigurdsson tabet af målvogter Dejan Milosavljev og den danske venstreback Lasse Andersson som to afgørende svækkelser:

“I målet har de mistet frygtfaktoren. Der er kun få målmænd i verden, der kan udbrede den. Det smitter af på forsvaret, fordi modstanderne får mere selvtillid og mindre frygt. Og hvad angår Lasse Andersson: Den målmaskine på venstre back – kongpositionen – kan simpelthen ikke erstattes. Langhoff er en god spiller, men de har brug for verdensklasse, og det har de ikke i øjeblikket.”

Gidsel erkender hård sandhed efter nederlag til rivalerne
Mathias Gidsel var selv klar i mælet efter nederlaget til Magdeburg. Füchse er ganske enkelt ikke langt nok i processen endnu til at kunne matche rivalerne.

Spørgsmålet i Berlin: Hvem erstatter Andersson?
Problemet i bagkæden var tydeligt allerede før sæsonstarten. Lasse Anderssons afgang har efterladt et stort hul, og spørgsmålet om afløseren hænger fortsat over Füchse.

Füchse Berlin afviser klubløs profil
Trods den smalle trup har Füchse allerede sagt nej til en mulig forstærkning. Krickau forklarede samtidig, hvorfor klubben ikke bare vil hente en spiller for at fylde pladsen ud.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder