Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Skanderborg AGF Håndbold henter talentfuld målvogter

Den unge keeper har skrevet under på en treårig kontrakt med SAH og bliver en vigtig brik i klubbens fremtidige ambitioner.

  Fra sommeren 2025 får SAH en markant forstærkning i form af målmanden Magnus Kjærsgaard Petersen, bedre kendt som KP, der har skrevet under på en treårig kontrakt. 

Med blot 21 år på bagen har KP taget Nordsjælland Håndbold med storm, og efter sæsonen 23/24 blev han derfor også kåret som “Årets Spiller” af klubbens fans.

Som en talentfuld tidligere ungdomslandsholdsspiller er KP en eftertragtet profil, og det er ikke uden grund, at SAHs cheftræner, Nick Rasmussen, glæder sig til samarbejdet med den unge målmand: 

‘’Vi ser et stort potentiale i KP. Han er gået den hårde vej, hvor han startede som tredje mand i Nordsjælland og nu har tilkæmpet sig mange minutter i målet. Han er en talentfuld 03’er og jeg synes virkelig, han havde en god sæson sidste år. Jeg tror meget på, at han i vores miljø kan udvikle sig til at blive endnu dygtigere, end han i forvejen er.’’

KP er en spiller med store ambitioner, og valget af SAH som hans næste skridt i karrieren er nøje overvejet: 

“Jeg har valgt SAH, fordi jeg ser det som det rette sted at udvikle mig sportsligt. Jeg tror på klubbens projekt og er imponeret over den vision, som Nick og klubben har for fremtiden. De seneste signings viser, at SAH har store ambitioner, og det kan jeg helt sikkert se mig selv i. Jeg er meget glad for at blive en del af det,” udtaler KP i en pressemeddelse.

Men KP’s ambitioner rækker ud over håndboldbanen. Han planlægger nemlig at kombinere sin håndboldkarriere med studier: 

“Jeg har altid ønsket at studere ved siden af håndbolden, og da jeg talte med Nick, fik jeg en klar fornemmelse af, at der er et stærkt samarbejde med Aarhus Universitet. Det, at der er mange studerende på holdet, er også et stort plus.”

KP ser frem til at bidrage med sine færdigheder på banen og tilføje både temperament og socialt sammenhold i truppen: 

“Jeg håber at kunne bidrage med nogle afgørende redninger og tilføje noget ekstra tempo og hurtige igangsætninger. Samtidig håber jeg også at kunne være en positiv social rolle på holdet.”
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER