Flensburg-Handewitt har sikret sig Emil Bergholt ved at købe ham fri af hans kontrakt med Skjern Håndbold. Overgangen blev officielt bekræftet af begge klubber torsdag eftermiddag.
Bergholt havde oprindeligt kontrakt med Skjern frem til sommeren 2027, men skifter nu et år før tid. Flensburg-Handewitt har betalt et transferbeløb, som sammen med indtægterne fra en kommende træningskamp mellem de to klubber, samlet set udgør omkring en million kroner.
Træningskampen forventes at blive brugt til at give Bergholt en sidste afsked med Skjern-fansene. Skjern Håndbolds bestyrelse har besluttet at anvende hele beløbet til at styrke talentudviklingen i klubben.
Kilde: HBOLD.dk og Skjern Håndbold pressemeddelelse




























