Spansk klub sender spiller til OL i Paris og skriver historie
Granollers, der ligger tæt på Barcelona, har altid været rugekasse for store talenter, mens byen blandt andet også har været vært for OL i Barcelona 1992, samt finalen til verdensmesterskabet i kvindehåndbold i 2021.
Nu har klubben for første gang i historien, sendt en spiller direkte på det spanske kvindelandshold.
Den 26-årige stregspiller, Kaba Gassama, kommer fra en familie, hvor sport fylder alt. Hun har en bror der spiller håndbold i Sporting CP i Portugal, en bror der spiller fodbold i Anorthosis Famagusta på Cypern, samt en bror, der er keeper på Granollers' ungdomshåndboldhold, som også drømmer om en professionel karriere.
Efter seks år i Granollers, flyttede Gassama til Frankrig, hvor hun spillede en sæson i Nantes og en sæson i Fleury Loiret HB, hvorefter hun skrev kontrakt med SG BBM Bietigheim i Tyskland.
Hun debuterede på det spanske landshold i 2017 og efter nogle år uden for Spaniens primære landsholdstrup, er Gassama nu tilbage i varmen, når hun skal repræsentere Spanien til OL i Paris.
Kaba Gassama har senegalesiske forældre og forbindelsen til hendes oprindelsesland har altid været vigtig. Derfor har hun forsøgt - gennem håndbolden - at forbedre børns liv i Senegal. I 2023 skabte hun"Gassama Brothers Tournament" samme med sin bror, som er en venskabsturnering med det formål at vise håndbold for senegalesiske børn, samt skabe fællesskab og en platform for udvikling.