Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Sportschef kalder ny GOG-ansættelse for et “scoop”

GOG har ansat Andreas Christensen, der tiltræder som fysisk træner i klubben.

GOG indgår aftale med Andreas Kjærsgaard Christensen som fremadrettet får ansvaret for fysisk forberedelse og performance omkring ligaholdet.

Andreas er kandidat i idræt og har en lang baggrund i atletik, hvor han både har været udøver og træner på højt niveau. Han kommer med bred erfaring fra både talent- og elitemiljøer, og har gennem det seneste årti arbejdet som fysisk træner, blandt andet for basketball-topholdet Bakken Bears og talentafdelingen i Skanderborg Håndbold

”Tilgangen af Andreas er uden tvivl et scoop for GOG. Jeg har kendt – og samarbejdet med – Andreas i mange år og ved, at hans personlige og faglige kompetenceniveau bliver en enorm gevinst for miljøet i GOG.

Vi ønsker at sende et tydeligt signal om, at udvikling er en hjertesag for GOG, og der er den fysiske træning et meget væsentligt parameter i nutidens håndbold.” siger sportschef Mikkel Voigt i en pressemeddelse.

Udover arbejdet for ligaholdet i GOG vil Andreas samtidig bevare sin funktion i Bakken Bears og undervise som ekstern lektor på Aarhus Universitet i ’Atletik og bevægelsesoptimering’ samt ’Præstationsoptimering i talent- og elitemiljøer’.

Andreas siger selv om samarbejdet:

“Jeg er utrolig glad for at blive en del af GOG, og jeg har store forventninger til samarbejdet.

Jeg går ydmygt til opgaven med stor respekt for det arbejde og de resultater, GOG har skabt gennem mange år. Samtidig er jeg ambitiøs på både spillernes og klubbens vegne, og jeg har en klar ambition om, at vi i fællesskab kan løfte spillernes præstationsgrundlag til det næste niveau – både på og uden for banen.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder