Lørdag aften klokken 20.00 åbner den franske håndboldsæson med et brag, når Paris Saint-Germain og Montpellier tørner sammen i Trophée des champions i Arena du Pays d’Aix, skriver den franske sportsavis L’Équipe.
For PSG markerer kampen samtidig den første officielle styrkeprøve med en markant dansk trænerduo på bænken, hvor cheftræner Stefan Madsen har fået Henrik Møllgaard ved sin side som assistent. På banen er der ligeledes rød-hvidt islæt i form af målmand Mikkel Løvkvist og stregspilleren Frederik Ladefoged.
Den franske storklub har ikke vundet den traditionsrige supercup siden 2023 og tørster efter revanche mod netop Montpellier, der sidste år slog pariserne i samme turnering og senere sendte dem ud af pokalturneringen.
PSG’s general manager, Thierry Omeyer, understreger over for L’Équipe vigtigheden af at åbne sæsonen med en titel:
“Der er masser af motivation og sult forud for dette opgør. Vi vil virkelig gerne erobre dette Trophée des champions, som vi ikke har formået at vinde de seneste to år. Det er vigtigt for os at bygge videre på vores opstart og for alvor sparke sæsonen i gang.”
Pariserne har haft en begivenhedsrig sommer med testkampe i både Japan, Tyskland og Danmark, og med stort set fuld trup – på nær den langtidsskadede fløj Mathieu Grébille – går Madsens tropper efter sæsonens første triumf mod pokalvinderne fra Montpellier.
Stefan Madsen tager PSG med til Danmark
PSG har været vidt omkring i sommerens forberedelser. Turen gik blandt andet til Danmark, hvor de franske mestre sluttede opstarten inden Super Cup-opgøret mod Montpellier.
Magnus Landin efter PSG-brag: – Vi var det bedre hold
Den sidste del af PSG’s opstart bød på modstand fra de danske mestre. Aalborg slog Stefan Madsens mandskab 36-34 i en tæt testkamp kort før sæsonstarten.
Stefan Madsen storroser parisere efter vital sejr
PSG har gode minder fra det seneste møde med Montpellier. Her vandt pariserne 32-30 på udebane efter en præstation, som fik Stefan Madsen til at fremhæve holdets mentalitet.





























